Den gode journalist

Jeg er faldet over dette essay om den gode journalist, som jeg skrev tilbage i 2010 – få måneder efter min start på Journalisthøjskolen. Det kan måske give en fornemmelse af, hvor overvældende studiestarten kan være:

Kort og præcist. Uden omsvøb. Det er ifølge Lars Bjerg nogle af de vigtigste karakteristika ved god journalistik. Han er dog langtfra den eneste, der gør sig tanker om hvad en god journalist er. Alle i mediebranchen kan dog blive enige om nogle principper – nogle retningslinjer for det journalistiske arbejde. Men kan det overhovedet lade sig gøre at efterleve alle disse principper? Kan et journalistisk produkt være godt, selvom ikke alle principperne kommer til deres ret?

Det er en udfordring for enhver journalist at skrive en kompliceret historie kort, men det er slet ikke nok. I bogen “Den gode journalist” bruger Bjerg mange sider på at understrege, at det også handler om at finde et fornuftigt forhold mellem principperne forenkling og forsimpling. På den ene side skal modtageren let kunne sætte sig ind i given en sag – på den anden side skal sagen ikke forsimples så meget, at væsentlige oplysninger bliver udeladt – for så kan modtageren jo ikke længere bruge det journalistiske produkt som udgangspunkt for egen meningsdannelse. Historien bliver misvisende, hvilket er katastrofalt for journalistikken.

Jeg må ærligt indrømme, at jeg efter at have læst om de to beslægtede begreber, er meget fortvivlet. For hvor går grænsen fra det ene til det andet? Hvordan skal de for eksempel vægtes i den meget komplicerede sag om lækagen i Forsvaret?  Der er ikke tid nok til at berette om alle sagens sammenhænge, derfor er forenkling uundgåeligt og nødvendigt – både for os journalister, men mest af alt af hensyn til vores modtagere.

Er det forsimplet for meget, hvis vi skriver, at DR’s generaldirektør Kenneth Plummer har afvist at offentliggøre det lydklip, hvori det angiveligt dokumenteres, at Forsvarsministeriets pressechef, Jacob Winter, har lækket historien? Skal vi også have med, at en nu fratrådt DR-medarbejder tidligere gav lydklippet til filminstruktør Christoffer Guldbrandsen, hvorefter Winter truede med en injuriesag? Hvor væsentligt er det, at Guldbrandsen har fremsat nye beskyldninger i et interview med filmmagasinet ekko – beskyldninger som forsvarsminister Søren Gade (V) i øvrigt har afvist i en kort pressemeddelelse? Er det for komplekst?

Måske har jeg gjort mig unødige bekymringer. Det handler nok om at finde den berømte gyldne middelvej. Lækage sagen har været meget omtalt i alle medier. Derfor mener jeg, at vi godt kan tillade os at forvente, at modtagerne har en grundlæggende viden om sagen.

Selvfølgelig skal vi hver gang kort give en sammenfatning af den, men vi behøver ikke at starte fra bunden hver gang. Det er der ingen grund til – modtagerne vil gerne vide noget nyt, ikke bare have genfortalt det de ved i forvejen – det kan vi kalde forsimplingen. Men på den anden side, er der en fare for at det bliver for indforstået. Fokus skal være på de nye aspekter i den historie, vi vil fortælle, eksempelvis at forsvarsministeren afviser kritikken fra filminstruktøren. I denne sammenhæng er det mindre væsentligt, at Winter har trukket nogle af sine udtalelser i Politiken tilbage – det er forenkling.  Desuden kan vi aldrig vide hvordan modtagerne reagerer på en historie.

Således kan kun tiden vise, om vi valgte den solsikkegyldne eller nikotingyldne middelvej.

Journalistikkens evige ligning bliver endnu mere kompliceret af at tilføje et centralt begreb som objektivitet. Det er, om muligt, det mest omdiskuterede aspekt ved god journalistik. For hvornår er noget objektivt og kan journalistik nogensinde blive det? Bjerg kryber rundt om det som katten om den varme grød, men skriver dog: “Hvad journalisten personligt mener er uinteressant”.

Bjerg giver udtryk for, at objektiv journalistik, med en masse forbehold, er mulig. Jeg er helt enig i at journalisten skal forsøge at holde personlige holdninger, ude af produktet. Ordet “forsøge” er kursiveret da jeg mener, at det er utopi at tro, at journalisten kan lukke helt af for sine holdninger mens han arbejder. James L. Gray, daværende executive director of the Society of Professional Journalists, har udtrykt det på denne måde: ”It occurred to me that ‘objectivity’ may be operationally and philosophically impossible, simply because as a thinking citizen, I had a point of view.”

Jeg ved ikke om jeg med disse linjer vil ændre ved den måde jeg selv og andre bedriver journalistik på. Jeg ved ikke om jeg har fundet den solsikkegyldne middelvej, eller om jeg træder helt ved siden af – det vil vise sig…